Brænder du for sauna, wellness og sundhed…

Har du lyst til at være en fast del af den HOTTESTE forening i Danmark?

Det Danske Saunaselskab udvider sine aktiviteter og har derfor brug for nye hænder og kvikke hoveder.
Elsker du den sociale kontakt med mange forskellige mennesker, virksomheder og organisationer, så er det dig vi leder efter!

Du vil få en helt unik mulighed for at blive en del af en aktiv og passioneret forening, samt være med til at forme dens fremtid.
Stillingen vil være på 100% frivillig basis og som frivillig mødes vi 1 gang om måneden, nogle gange oftere.

– Men, hvem er I?

Det Danske Saunaselskab er en folkeoplysende forening, der har til formål at udvikle og udbrede viden om sauna og svedbad kulturen i Danmark.
Vi arbejder aktivt på at fremhæve saunaens generelle betydning for et sundt liv og livsstil.

Det Danske Saunaselskab er arrangør af Danmarksmesterskaberne i Saunagus, samt andre årlige sauna og saunagus events.

Vi er en gruppe saunaentusiaster med godt humør, teamspirit og med plads til dig!

– OK, det lyder spændende, men hvad får jeg ud af det?

Du vil blive en del af et helt fantastisk DDS-team, hvor hver især brænder for at udvikle saunakulturen i Danmark.
Du vil kunne skrive frivilligt arbejde for en landsdækkende forening på dit CV.
Du vil få mulighed for at deltage i vores kurser og events. 

– Hmm, hvad forventer I jeg har af kvalifikationer?

Vi har ingen krav til erfaring, uddannelse eller din yndlingsform for sauna.

Vi forventer; at du kan handle selvstændigt, tage ansvar samt har tid og lyst til at hjælpe ved Det Danske Saunaselskabs events og har lyst bruge et par timer om måneden sammen med os. 

– Jeg er frisk! –  Hvordan søger jeg?

Du sender en mail til frivillig@saunaselskab.dk, hvori du fortæller lidt om dig selv, din baggrund og hvad du kunne tænke dig at bidrage med.

Vi glæder os til at høre fra dig!