Først og fremmest skal det bemærkes, at de samme generelle betingelser for infektionsrisici og beskyttelsesforanstaltninger gælder for offentlige saunafaciliteter som for andre faciliteter i offentlige rum. Imidlertid er princippet om sundhedstolerance ved saunabadning, at saunaen ikke bør bruges med en feberlig forkølelse. Dette er en velkendt tommelfingerregel. De daglige omfattende rengørings- og desinfektionsforanstaltninger i sauna- og badefaciliteter forhindrer også til en vis grad en uhæmmet virusspredning.

Det betyder: Besøgende med “akutte luftvejssygdomme” (dette er det videnskabelige navn på såkaldte forkølelse) bør generelt ikke gå i offentlige saunaer af sundhedsmæssige årsager og under hensyntagen til de andre saunagæster i tilfælde af svær hoste og løbende næse. Det er ikke meget sandsynligt, at man bliver inficeret i saunaen i opholdet på 8 til 15 minutter, medmindre hygiejneregler og hoste disciplin ikke bliver overholdt. Risikoen er meget større andre steder, fx i offentlig transport, da rengørings- og desinfektionsforanstaltninger udføres i saunaen hver dag.

Luften, der indåndes i den varme sauna, har en temperatur på mellem 70 og 90 grader, afhængigt af din holdning og valget af saunabænk. På grund af kroppens fremragende adaptive evne er der imidlertid ingen, der behøver at frygte, at den varme sauna-luft kan skade, når man indånder. I modsætning til enhver bekymring er det endda tilfældet, at de termiske stimuli på slimhinderne forbedrer deres fugtighed, og kroppens forsvar mod infektioner i de øvre luftveje styrkes.

Luften på øverste bænk i saunaen er op til 90 grader. Denne temperatur kan føre til et fald i virussen. Da saunagæster ikke opholder sig hele tiden eller kun på de øverste saunabænke, men også tilbringer meget tid i varme og fugtige omgivelser op til 80 grader, dampbad, afslapningsrum, omklædningsrum og brusere, er besøg i saunaen ikke velegnet til generel virusreduktion.

I henhold til den nuværende videnstilstand overføres corona og andre influenza- og influenzavirus ikke via badebadevand. Yderligere beskyttelse sker ved den regelmæssige grundige desinfektion af poolvandet (f.eks. Ved tilsætning af klor). Den enorme fortynding af inficerede dråber i den høje mængde vand skal også tages i betragtning. Coronavirussen overføres ikke via badevandet.

Den medicinske indikation af modstandskraft ved saunabadning er sandsynligvis det bedst undersøgte og accepteres generelt. Der er blandt andet tegn på en markant lavere tendens til infektioner efter cirka et kvarters saunabad, mindst en gang om ugen. Øget blodcirkulation til hud og slimhinder, stimulering af forsvarsprocesser i blodet – der er ingen ændring i immunitet mod specifikke patogener – stabilisering af det vegetative nervesystem og bedre håndtering af frie radikaler. Lokale forsvarsmekanismer såsom det såkaldte immunglobulin A bliver også stimuleret. Resumé: Sauna er god til forebyggelse.

Der findes klare videnskabelige data, der viser en drastisk reduktion i både hyppigheden og sværhedsgraden af influenzainfektioner ved regelmæssige besøg i saunaen. Du skal dog begynde at saunabade regelmæssigt i god tid – mindst en gang om ugen – fordi det tager et kvart år at opnå en målbar styrkelse af immunforsvaret. Det er derfor ikke nok at starte saunabadning i efteråret og så håbe at reducere risikoen for sygdom efter et par uger. Når effekten er opnået, skal den regelmæssige saunabadning vedligeholdes, ellers mistes styrkelsen af immunforsvaret.

Regelmæssig saunabadning kan hjælpe med at forhindre forkølelse og banale infektioner. Dette blev bekræftet af den sidste repræsentative saunaundersøgelse foretaget af det Tyske Saunaforbund (Deutsche Sauna Bund): 78 procent af de mere end 20.000 respondenter oplyste, at de var helt eller næsten fri for infektioner. Et stærkt immunforsvar, takket være saunaen, yder et væsentligt bidrag i infektionsbekæmpelse.

Det anbefales, at man kun bruger de øverste bænke, da de nederste sjældent er varmere en 40-50° C.